søndag den 27. december 2009

Canada - Del 1

Lidt om Canada-turen indtil videre.

Lad os i dette indlæg begrænse os til at gøre lidt status over den materielle og fysiske tilstand hos kombattanterne:

Mariannne: Øm i alle led. Slået sin venstre tommeltot og tommeltå. Trods det først antagede er intet brækket eller revet itu. Det er Mariannes helt nye Kluis-bukser imidlertid. Et træ i Lake Louise fik krammet på dem, og Marianne, hvilket betød, at de holdt til lige nøjagtig halvanden dags skiløb før de måtte kapitulere. I første omgang blev de lappet med gaffa og reklameklistermærker, men senere blev de erstattet med røde hip-hop-skater-nede-med-de-fede-bukser.

Kirsten: Øm i nakken, som voksede til dobbelt bredde undervejs på turen. Men Kirsten er sej, så hun åd bare Ipren, og så var den situation løst. Om aftenen blev Ipren'en afløst af Gin-tonic, Rom-toddy og Ølle. Kirstens karklud af en skijakke blev undervejs afløst af en ny grøn hip-hop-skater-nede-med-de-fede-jakke som rent faktisk hold vandet fra kroppen på Kirsten. Desværre var Kirsten nødt til at forlade os d. 23. Men det havde intet med hverken jakke eller nakke at gøre - det var julen (det svin), der tog hende bort.

Peter: Ud over en krop i generelt forfald, er det traditionen tro blevet til trykkede ribben i højre side. Dertil en overbelastet højre fod. Begge dele er imidlertid i bedring, hvilket hovedsageligt skyldes indtag af rimelige mængder alkoholika og det gode og kærlige selskab af ovenstående to kvindelige pragteksemplarer. Materielt står det sløjt til, for intet er blevet indbragt. Jeg har de sidste par dage danset om den varme grød - et par Dynastar Mythic Rider fra sidste sæson - men det er endnu ikke blevet liderligt nok til en forlovelse. Det bliver det nok heller ikke, men jeg er meget meget træt af mine små Trouble Makers, så lur mig om ikke der købes nye ski i enten Fernie eller Nelson, hvor vi senere idag drager til.

Vil forsøge at få klippet lidt film sammen inden længe.

Håber I har det røvfedt hjemme i mudderhullet.

5 kommentarer:

  1. Godt at høre at i hygger på trods af små skavanker.
    Søren og jeg kunne ikke holde det ud længere så derfor tog vi en tur til vallåsen i søndags. Trods slush sne og regn hvad vi en super sjov dag, godt vi gjorde det :-)
    Dog sluttede det noget trist da nogen mente at de mangle mine K2 PE mere end jeg selv ville gøre. Så efter at have været væk fra dem i max 2 min var de væk :-(
    Så derfor er der bestilt nye :-), se kommentar til indlægget her over

    SvarSlet
  2. Hvad fanden er der sket for Rød Stues motto "NO WHINING!"? I er i Canada for helvede - så knyt sylten! ;o)

    @Martin: Stjålne ski giver derimod undtagelsesvis flæberet, men du demonstrerer den fede ZEN-attitude ved at fokusere på det positive i at få nye ski... ;o)

    SvarSlet
  3. Nej nej nej....ingen whining, kun kolde snefrosne facts.

    SvarSlet
  4. Det er total i orden med nye ski :-))))
    De er i skrivende stund på en UPS lastbil mellem Tyskland og DK

    SvarSlet
  5. Ohhh....jeg kender fornemmelsen. Mystikken og usikkerheden omkring, hvor de mon er henne lige nu?, er næsten med til at gøre det hele endnu bedre!

    SvarSlet