Billeder

Lidt spredte billeder fra vores eventyr i Golden/Kicking Horse.

The Hamstermobile holder vagt uden for værelse 121 på Marys Motel som de to helte fra Danmark bor i. I baggrunden Kicking Horse Mountain Resort.

Vi havde besøg fra Calgary. Det gode selskab bestod af Niels (som skåler) og Gordon (som smiler). Ham i sort til venstre i billedet er den ene af vore to helte.

På bjerget kunne der også hældes i hovedet.

Johan på vej til Farside, som ligger i bunden af Super Bowl. Dette er før vi havde hiket op til Super Bowl og Terminator 1.

Den anden helt, samme sted

Terminator 1 (T1) med Terminator 2 (T2) i baggrunden i højre hjørne. Begge er besteget og kørt.

Johan på Terminator Ridge, med T1 i baggrunden.

Johan på vej op ad T1

Peter når toppen af T1 med lungerne hængende ude af halsen

Eagle Eye Restaurant

Glad Johan

Ca. midt på bjerget med den pragtfulde dal, som en flink gletcher for nogle år siden var så rar at fremstille.

Heltene, nu med egen is til drinksne. Minus 33 på toppen idag (24. februar)

Ordene er for en gangs skyld sparsomme. Håber billederne taler for sig selv. Det skulle blive ned til minus 45 grader i nat, så det er ikke sikkert at den står på så satans meget skiløb imorgen. Vi får se.

Gulmarg Dag 7

Morgen: Det sner ikke længere. Der er en tyk dyne af frisk sne overalt. Solen kæmper for at brænde de sidste skyer væk. Dette blir en dag, der vil blive husket!

Vi er tidligt afsted (minus Martin, Mads og Søren, som slås om toilettet) og blandt de forreste i kø til gondolens fase 2 kl. 9.30. Anders er også blandt de første i kø til billetkontoret. Perfekt timing!

Her står vi så de næste to timer. Først ved ingen noget, så pludselig kl. 10 går de igang med avalanche reduction.

Christian har mavekramper og er ikke helt på toppen. Det blir slet ikke bedre, da nogle boardere i køen tænder joints og fyrer op for noget skod hiphop. I hate the smell of weed in the morning!

Endelig er vi på vej op i gondolen. Da vi er blandt de første beslutter vi bare at blæse ned gennem den primære nedkørsel. Det var et helt fantastisk løb! Store irørte plane flader, hvor man bare kunne give gas. Også langt at man bare blev ved til kræfterne slap op. Ligesom heliski bare uden helikopter...:)

På næste tur kørte vi mod Marys Shoulder, hvor der er en del træer og en god hældning. Igen et sygt fedt løb med knædyb pudder selv på de brede Megawatts! Noget af det bedste skiløb, jeg har oplevet!

Per havde en fest på sine "smalle" mantraski, og var dækket af sne fra top til tå efter hvert løb.

Da vi kom ned igen havde billetmanden besluttet at holde frokostpause, så vi måtte vente frustrerende 30 min før vi igen var på vej op.

Det lykkedes at nå to ture mere på Marys Shoulder med friske spor hver gang. En kanon dag!

På vejen ned måtte Christian erkende, at han havde trukket veksler, som hans krop ikke kunne honorere, og måtte nærmest kravle tilbage til hotellet, hvor han gik kold...

Derefter fulgte en hæslig nat med fast rutefart til toilettet...:(


- Posted using BlogPress from my iPhone

Gulmarg Dag 6

I dag sneede det igen helt vildt. Derfor ville fase 2 af Gondolen formentlig ikke åbne, så vi satsede på jeep-skiing i skoven. Imidlertid var det også store hjemrejse dag, så vi kunne kun skaffe en jeep til en tur.

Derefter hikede vi i stedet op ad Monkey Hill, hvor vi fik nogle gode puddersving blandt træerne, men det var hårdt arbejde for få fede sving. Der blev også sunget fødselsdagssang for Per.

Vi spiste frokost på restauranten ved gondolbasen, hvilket vi aldrig sku have gjort! Mads og Søren lagde sig med Angry Ass allerede om aftenen. Christian var også ramt, men ikke nok til at holde ham væk fra morgendagens pudderdyne...

Martin havde allerede lagt sig, så nu var 4/6 syge.

Det sneede helt vanvittigt hele dagen, så der var faceshots og brede smil i vejrudsigten for imorgen!

Hvorfor Kicking Horse hedder Kicking Horse

Endnu en historie fra de gode gamle dage. De gode gamle dage, hvor mænd rejste ud i det ubetrådte land, og forsøgte at finde vej gennem vildnisset. Jernbanen skulle der også findes vej til.

Således var det opgaven for Sir James Hector. Han skule finde passage til at forbinde den nyligt etablerede jernbane på vestkysten med den østlige jernbane. Efter en særligt trættende dag, hvor han og hans gruppe havde forsøgt at finde egnet terræn gennem snævre pas, rev en hest sig pludselig løs fra sine tøjler og ræsede ud af lejren. Sir Hector fik fat i tøjlerne, men den vilde hest fik sparket ud og ramt den heroiske men uheldige helt i tindingen. Han gik ud som et lys, og blev antaget død.

Men mænd var mænd, så da der var gravet et hul til at smide Sir Hector i, vågnede han pludselig op og undgik således et grumt endeligt. Efterfølgende var det ikke svært for ham at navngive det pas som de befandt sig i: Kicking Horse Pass kom det til at hedde. Deraf har Kicking Horse Mountain Resort idag sit navn. Passet er stadig et af de mest lumske pas i Rockies, hvor laviner eller truslen om dem med jævne mellemrum lukker Highway One. Vilde heste er her imidlertid ikke længere mange af.

Igår var vi på anden dag af vores lavinekursus. Hvor første dag havde bestået i teori og en smule praksis, var der igår byttet om på sagerne. Det betød at vi var på bjerget det meste af dagen, hvor vi trænede den teori som vi havde lært dagen før. Vi analyserede mulige ruter med pro et contra, gravede en snepit, hvori de forskellige snelag kunne analyseres og sidst men ikke mindst skulle vi grave et fingeret offer for en lavine fri af en rigtig lavine som var løbet nogle dage før. Personen lå på 2.10 meter og vi var fire mand til at grave vedkommende fri. Det tog 20 minutter, og havde det været i virkeligheden var vedkommende temmeligt sikkert død. Ikke alene pga. den tid det tog at grave de 2.10 meter men særligt pga. de skader som vedkommende ville have fået ved at være revet med og begravet i en så slem lavine. "Avalanche victims aren't pretty" var beskeden vores underviser gav os.

Kurset har været super godt, lærerigt og især tankevækkende. Vi har virkelig kørt rundt med hovedet oppe i røven med mange af de ting vi har foretaget os tidligere. Personligt er jeg glad for at det er slut, og at en ny epoke nu kan begynde. Skiløb skal være sjovt, ikke dumt.

Hvorfor Golden hedder Golden!

I gamle dage var folk lavet af et andet stof end de er idag. Ingen tvivl om det. Dog var der fælles usle træk med moderne mennesker. Et af dem er, at hvis noget ikke er stort vil man gerne have det til at se stort ud, hvis den kulturelle norm er, at det er godt.

Her er en lille historie at lune sig på.

Den gang man skulle bygge den transcanadiske jernbane var der sendt folk ud for at lave forundersøgelser, således at man vidste hvor det var mest hensigtsmæssigt at lægge jernbanen. Disse folk havde forsyningslejre rundt omkring. En af dem hed The Cache. En anden hed Carlins Camp.

Carlins Camp ændrede en dag navn til Silver City, da man havde fundet en stor åre sølv. (Det viste sig senere, at skurke havde placerert sølvet i et bedrageri). Da The Cache fandt ud af at nabolejren hed Silver City bød deres natur dem at finde på et mere prangende navn. Alas Golden City.

Efter lidt tid valgte man dog at fjerne 'City', da man erkendte at det var en anelse højtragende at kalde 3 telte og et skur for (stor)by. Heraf fik dette pragtfulde sted sit navn - Golden.

Der er så vidt vides aldrig fundet et gram guld i Golden eller omegn...

Vi har det skønt herovre, med masser af fantastisk skiløb i god, dyb pulver. Idag har vi været på dag 1 på vores to-dages lavinekursus. Vi havde fin fin undervisning i en god kombination af teori og praksis, og imorgen går det løs på selve bjerget. Vi glæder os.

Gulmarg Dag 5

Så blev det endelig Heli-dag!

Varmen er røget igen, så det har været endnu en kold nat med skiundertøj på.

Da vi stod op var bjerget badet i sol, og det så ud til at blive en perfekt dag. Vi var tidligt oppe ìg ude af døren kl 8. Efter lidt bøvl med de danske kreditkort i helibasens terminal kom vi (Mads, Per, Martin og Christian) afsted som de første.

Vores guide var Tim som har en New Zealandsk heli business og skal altså stå for at opbygge heliski i Gulmarg i deres off season.

Helikopteren var en lille rap rød sag, der var noget mere livlig end den store russer fra Uzbekistan. Det var fantastisk at stå på toppen og kigge ud over bjerglamdskabet. Vi kunne se til både Kina og Pakistan.

Vores første run var Addiction - sikkert et smart markedsføringstrick fra guidens side for at få os til at ønske en tur mere, for det var et fantastisk løb med store urørte sider!

Der var ikke så mange stejle passager, men det kom der helidigvis mere af på næste tur!

Pudder-skøgen Christian var i ekstase og parat til at deponere sit kreditkort på helibasen hvis bare han fik lov til at flyve og shredde...

Det udløste en bonustur til vores gruppe for at mødes med de andre for at samle 3 andre med et hensynsløst forhold til deres økonomi. Det ku vi imidlertid ikke, da linselusen Søren havde brugt alt batteri på sit hjelmkamara og ikke gad køre hvis det ikke blev filmet... Desuden var skyerne begyndt at trække ind, så vi valgte at udskyde det til næste uge, men vi skal helt sikkert op og ud igen!

Aftenen var rolig med den sædvanlige menu af suppe, kylling, får, ris og snot med frugt.



- Posted using BlogPress from my iPhone

Gulmarg Dag 4

Endnu en solrig morgen. Desværre åbnede den øverste del af bjerget ikke, så vi traf en rask beslutning om at bruge dagen i skoven længere nede ad bjerget.

Det viste sig at være en god beslutning. Vi havde det hele for os selv. Der var stejlt og masser af frisk sne mellem træerne. Og når vi nåede bunden blev vi hentet i en jeep og kørt tilbage til toppen. Det er ikke sidste gang vi gør det...

Imorgen er heli-dag...:)


- Posted using BlogPress from my iPhone

Gulmarg Dag 3

Gulmarg er overrendt af australiere og newzealændere, men vi har talt med flere, der siger, at der plejer at være flere, men mange har ændret planer i år pga de dårlige sneforhold.

Men nu er sneen kommet (det er jo klart fordi sneamuletten Christian skulle ankomme). Nogle af de andre gæster på hotellet var til avalanche awareness igår, hvor beskeden lød, at den megen tunge sne har skuret lavinetavlen ren og de kommende 3-4 dage bliver nok de bedste på hele sæsonen. Perfekt timing! :)

Dagen startede overskyet, men følelsen af eget gear og en nedgradering af lavinefaren gav tårnhøje forventninger.

Vi skyndte os op i køen til anden del af gondolen, hvor vi startede ud i den slugt, hvor vi sluttede igår.

På den næste tur besluttede vi at hike til toppen. Det var nemmere sagt en gjort i den dybe sne, så vi droppede projektet undervejs efter 100 højæltret, da vi kunne nå en ny slugt derfra. Jeg var personligt lykkelig for al den tappetræning, jeg har tvunget mig selv igennem...

Belønningen i form af friske spor, var dog det hele værd!

Frokosten blev indtaget i en etrums enmandsrestaurant, hvor jerem tilberedte kashmirske hotdogs på en gasbrænder mens vi drak te omkring en utæt brændeovn. Hyggeligt og forbavsende velsmagende.

Om aftenen gik var der forevisning af skifilm på et af de andre hoteller. Her mødte vi bagsiden af medaljen i Gulmarg, da der var proppet med australske ski/board bumser, der bællede bajere og røg hash. Gulmarg er i overhængende fare for at blive et vinter-Goa, hvor unge vesterlændinge kommer væltende og ter sig som idioter.

Endnu er kashmirerne yderst venlige overfor fremmede (og deres penge!) men det kan nok ikke være ved...


- Posted using BlogPress from my iPhone

Gulmarg Dag 2

Iført for store skibukser, der stank af mug og goggles fra 1980'erne spændte vi endelig ski på og fik Kashmir-sne under brædderne. Høj sol og 1 meter frisk sne fik alle tanker om at vente på at hjelm, rygskjold og andet ikke essentielt gear nåede frem, til at fordufte som dug for solen...

Goggles duggede allerede på vej op i gondolen, så jeg kørte resten af dagen med solbriller hvilket jeg ikke har gjort i over 10 år.

Først havde de kun åbnet første del af gondolen, så vi fik nogle fredelige opvarmningsture. Det blev dog hurtigt klart at de nye BD Megawatts er MEGET fartglade i offpisten. Da vi endelig kom op på den øverste del af bjerget om eftermiddagen, blev gashåndtaget drejet i bund...

Lige indtil jeg ramte en klippe og lavede et flot faceplant! Ikke engang en dag uden skrammer klarede megawatterne, men de er selvfølgelig lave til den slags...

Om aftenen ankom vores længe ventede bagage endelig til udelt begejstring for Offriders-holdet. Top martyrpoint til Mads og Per som ofrede sig som bagage officerer, så vi andre kunne komme på ski.

Vores lokale kashmiriske guide kører rundt på ski fra carvingskienes barndom, og det blev hurtigt dagens mål at køre ham helt træt, fordi han tumlede rundt i den dybe tunge sne...

Desuden var der blevet et andet rum ledigt, så vi kunne flytte ud af vores kølerum og ind i et rum med færre vinduer og indiske termoruder (enkeltlagsrude + plastikfolie tapet på...)

Vi glæder os til at spænde vores eget gear på imorgen og fyre den max af...


- Posted using BlogPress from my iPhone

Pøst og Olse

Update fra Canada.

Vi ankom til Golden for et par dage siden og har haft to skidage indtil videre. De har været store!!
Første dag i Kickinghorse havde det sneet en del men var samtidig varmt og whiteout, så det var en hård førstedag. Vi havde lovet hinanden at tage det roligt...det gjorde vi ikke, så vi var totalt moste da vi glade satte os ind i The Hamstermobile (forklaring følger senere). Om aftenen stod den på pool og hottub, hvilket gjorde underværker for de små muskelbasser. Igår var mageløst skiløb. Det havde klaret op, og temperaturen var faldet til 4-6 graders frost på toppen, hvilket gav nærmest perfekte nye 30 cm pudder at køre i. Vi var høje og havde en super dag. Men vi var igen moste, hvilket Johans ønske om pøst og olse som aftensmad udtrykte med frostklarhed.

Det sner kontinuerligt, med nye 10-30 cm ny sne hvert døgn. Det er super gode forhold og vi er meget heldige. Vi føler med vores venner i Kashmir og håber at deres baggage snart dukker op. Det lyder ganske enkelt for surt. Håber I får det bedste ud af det.

Det var ikke uden udfordringer at komme til Golden. Efter en overnatning i Calgary på ankomstdagen hos Niels, kørte vi forventningsfulde mod Golden i The Hamster. Det var (som altid) en stor oplevelse at køre ind i Rockies, hvor sneen faldt blidt og tiltagende jo længer vi kom ind. Ca. 50 km. fra Golden blev vi imidlertid stoppet af et voldsomt trafikuheld der var sket umiddelbart før vi ankom. En 16-wheeler truck stod parkeret på tværs af Highway One, med hele kølerhjelmen kørt i smadder. Ingen var kommet noget til hvilket var et mirakel. Vi overvejede vores muligheder, og valgte at køre tilbage til Lake Louise og spise frokost. Good call. Da vi nogle timer senere kørte mod Golden igen, var der laaaaaang kø,...men den var i bevægelse. Vi nåede frem til Golden og Marys Motel, hvor vi blev indkvarteret i værelse 121, som er et nedslidt to-værelsesarrangement med et lille lige så nedslidt køkken. Men det virker (!) og vi er meget tilfredse.

Store hilsner fra Johan og Peter

Gulmarg Dag 1.2

Den forsinkede bagage er en lære i tålmodighed og Zen-perspektiv på livet.

Vi er selvfølgelig frustrede over at være ved at drukne i sne uden at ku have glæde af den, mens vi venter på et 8 grader varmt værelse! Men midt i det hele skal vi jo huske, at vi sidder i fåking Kashmir, hvilket jo er et eventyr i sig selv. :)

Vi har nu fået at vide, at vores bagage er kommet til Delhi og vi håber, at den kommer til Srinagar, hvor vi kan hente den imorgen.
Desuden er det lykkedes os at låne skibukser, handsker, googles, skovle og beepere, så vi regner med at komme på ski imorgen. Søren og Martin iført skistøvler anno 1988...

Sneen vælter stadig ned, men vejrudsigten lover sol til onsdag, hvor vi har booket helikopteren. :)


- Posted using BlogPress from my iPhone

Stemningsbillede

Ikke andet at gøre end opdatere blog og Facebook...

- Posted using BlogPress from my iPhone

Gulmarg Dag 1

Efter 11 timers søvn har vi rystet de 30 timers flyrejse af os.
Der er stadig ikke noget nyt om vores bagage. Heldigvis vælter sneen ned og liften kører ikke her til morgen.
Den øverste del af bjerget har været lukket i dagevis, så når de endelig åbner...:) der er masser af spontane laviner.

Vi har bestilt helikopter til onsdag, hvor det sku blive solskin.

Hotellet er bygget til sommerbrug, så her er pissekoldt. Jeg har sovet med uldundertøj og hue...

To be continued...


- Posted using BlogPress from my iPhone

Marys Motel

Så er indkvartering bestilt til Johan og jeg. Vi drager til Canada d. 10. februar og skal bo på Marys Motel i Golden. Bliver super fedt at komme afsted.

Sneen har væltet ned i Golden/Kicking Horse de sidste mange uger, så det bliver et stort legeland vi kommer over til.

Christian og Kirsten kommer d. 3. marts. Andre?

God skisæson til alle....og kunne vi så ikke lige få en fra Kashmir-slænget til at fortælle lidt om den ventende tur? Det lyder jo eventyrligt, og eventyr vil vi gerne høre om.