søndag den 20. februar 2011

Hvorfor Golden hedder Golden!

I gamle dage var folk lavet af et andet stof end de er idag. Ingen tvivl om det. Dog var der fælles usle træk med moderne mennesker. Et af dem er, at hvis noget ikke er stort vil man gerne have det til at se stort ud, hvis den kulturelle norm er, at det er godt.

Her er en lille historie at lune sig på.

Den gang man skulle bygge den transcanadiske jernbane var der sendt folk ud for at lave forundersøgelser, således at man vidste hvor det var mest hensigtsmæssigt at lægge jernbanen. Disse folk havde forsyningslejre rundt omkring. En af dem hed The Cache. En anden hed Carlins Camp.

Carlins Camp ændrede en dag navn til Silver City, da man havde fundet en stor åre sølv. (Det viste sig senere, at skurke havde placerert sølvet i et bedrageri). Da The Cache fandt ud af at nabolejren hed Silver City bød deres natur dem at finde på et mere prangende navn. Alas Golden City.

Efter lidt tid valgte man dog at fjerne 'City', da man erkendte at det var en anelse højtragende at kalde 3 telte og et skur for (stor)by. Heraf fik dette pragtfulde sted sit navn - Golden.

Der er så vidt vides aldrig fundet et gram guld i Golden eller omegn...

Vi har det skønt herovre, med masser af fantastisk skiløb i god, dyb pulver. Idag har vi været på dag 1 på vores to-dages lavinekursus. Vi havde fin fin undervisning i en god kombination af teori og praksis, og imorgen går det løs på selve bjerget. Vi glæder os.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar