mandag den 14. februar 2011

Pøst og Olse

Update fra Canada.

Vi ankom til Golden for et par dage siden og har haft to skidage indtil videre. De har været store!!
Første dag i Kickinghorse havde det sneet en del men var samtidig varmt og whiteout, så det var en hård førstedag. Vi havde lovet hinanden at tage det roligt...det gjorde vi ikke, så vi var totalt moste da vi glade satte os ind i The Hamstermobile (forklaring følger senere). Om aftenen stod den på pool og hottub, hvilket gjorde underværker for de små muskelbasser. Igår var mageløst skiløb. Det havde klaret op, og temperaturen var faldet til 4-6 graders frost på toppen, hvilket gav nærmest perfekte nye 30 cm pudder at køre i. Vi var høje og havde en super dag. Men vi var igen moste, hvilket Johans ønske om pøst og olse som aftensmad udtrykte med frostklarhed.



Det sner kontinuerligt, med nye 10-30 cm ny sne hvert døgn. Det er super gode forhold og vi er meget heldige. Vi føler med vores venner i Kashmir og håber at deres baggage snart dukker op. Det lyder ganske enkelt for surt. Håber I får det bedste ud af det.



Det var ikke uden udfordringer at komme til Golden. Efter en overnatning i Calgary på ankomstdagen hos Niels, kørte vi forventningsfulde mod Golden i The Hamster. Det var (som altid) en stor oplevelse at køre ind i Rockies, hvor sneen faldt blidt og tiltagende jo længer vi kom ind. Ca. 50 km. fra Golden blev vi imidlertid stoppet af et voldsomt trafikuheld der var sket umiddelbart før vi ankom. En 16-wheeler truck stod parkeret på tværs af Highway One, med hele kølerhjelmen kørt i smadder. Ingen var kommet noget til hvilket var et mirakel. Vi overvejede vores muligheder, og valgte at køre tilbage til Lake Louise og spise frokost. Good call. Da vi nogle timer senere kørte mod Golden igen, var der laaaaaang kø,...men den var i bevægelse. Vi nåede frem til Golden og Marys Motel, hvor vi blev indkvarteret i værelse 121, som er et nedslidt to-værelsesarrangement med et lille lige så nedslidt køkken. Men det virker (!) og vi er meget tilfredse.

Store hilsner fra Johan og Peter

1 kommentar:

  1. Dejlige drenge! Hvor ser det fantastisk ud! Glæder mig meget til at slutte mig til jer om 11 dage! Driver alle andre til vanvid herhjemme med snak om bjerge, sne, solskin og ferie – naturligvis røverhistorier, som kun kan fortælles let hoppende og med armende over hovedet...

    SvarSlet